FORSIDE

v/adfærdsspecialist
& træningsinstruktør
Annette Høyer Bendtsen

Træffes på hverdage
mellem kl. 8.00-16.00

 
Hundesvømning er et godt supplement til de ugentlige gåture

Hundesvømning er en anderledes og sjov aktivitet. En god måde at motionere hunden på, og alle hunde - uanset alder - kan være med.

Det er en sjov og sund træning, som er med til at vedligeholde eller genoptræne hundens muskulatur. Til forskel fra cykling og løb (som kan være en hård belastning for hunden) er der ved svømning en minimal risiko for overlast af hundens led og knogler.
Det skal dog stadig gøres med måde og omtanke. Af samme grund deltager jeg den første gang, du kommer og svømmer med din hund. På den måde lærer du, hvordan du træner den bedst muligt.

Hundesvømning er med til at forbedre hundens kondition, kredsløb og muskulatur, og en sidegevinst er en godt træt hund bagefter - både mentalt og fysisk.

Vores tanker mht. opbygning af svømmebadet
Udformningen af vores svømmebad, er lavet i samarbejde med dyrlæger og hundekiropraktor.

For at undgå skabe vendinger, som kan belaste hundens muskulatur, er vores svømmebad 8 kantet. Svømmebadet har både en god bredde og en god længde og kan bruges fuldt ud af hunden. Der er også plads til flere hunde på én gang.

Når hunden kommer i en så god kondition, at en halv time ikke syntes nok, så er der mulighed for tilkobling af modstrøm. Modstrøm kan også bruges til de større hunde, hvis du synes der er behov. Sig til hvis behovet for modstrøm er der, så hjælper vi gerne første gang.

Vi gør det behageligt
I forgangen har vi en kaffe/te maskine stående til til fri afbenyttelse, det sammen med en enkelt stol og bord. Er I flere der svømmer samtidig og ønsker I lidt samvær efterfølgende, så sig til - så finder vi også ud af det.

Toilet er til rådighed.

Miljøet i svømmebadet
Der har i svømmebadet, som i den resterende del af bygningen også været fokus på miljøet. Svømmebadet renses via ultralys. Dog kan vi ikke sige os fri for at bruge lidt klor, brugen er dog minimal.

Svømmebadet opvarmes via jord og solvarme.

Tilbud til klubber/private træningspladser
Er der klubber/private træningspladser, som har lyst til at tilbyde deres kursister lidt ud over det sædvanlige, så arrangerer vi gerne en svømmeaften. 

En svømmeaften kan arrangeres med eller uden introduktion til hundemassage. Det kan være en god ide at vælge hundemassagen til, da ventetiden mellem de svømmende hunde dermed udnyttes.

I forbindelse med et svømmearrangement, kan I efter nærmere aftale benytte træningspladsen i skoven. I sommerperioden kan der også laves aftale om, at der tændes bål i bålhytten. Ring og hør nærmere.

Alle hunde har godt af at svømme

  • Familiehunden får ganske almindelig fysisk og mental stimulering
  • Skadet/nyopereret hund som skal svømme for genoptræning
  • Overvægtig hund der skal svømme for at tabe sig på en skånsom måde
  • Udstillingshunden der har behov for opbygning af muskulatur
  • Konkurrencehunden for opbygning af kondition
  • Jagthunden der skal lære at apportere i vand - i kontrollerede omgivelser
  • Den ældre hund som holdes smidig og i gang.
Alt foregår under trygge forhold med kyndig vejledning, og det foregår altid på hundens præmisser.

Svømmetræning af hunde har flere fordele
  • For det første er svømmetræningen et sundt, sjovt og skånsomt alternativ til både aktivering og motionering af hunden, hvad enten det er en brugs- konkurrence-, eller familiehund
  • Skånsom genoptræning/genopbygning af muskler som følge af f.eks. gigtsygdomme, neurologiske- eller muskelskader efter operationer i led og knogler. Vandets opdrift gør genoptræning optimal, da der ikke er nogen påvirkning af knogler og led, men kun blid belastning af musklerne
  • Korrekt genoptræning efter skader forkorter perioden, hvor hunden ikke er fuldt funktionsdygtig
  • Muskelopbyggende konditionstræning. Hunden bruger mange flere muskler ved svømning end ved f.eks. løbetræning eller waterwalk (løbebånd i vand), og samtidig belaster det ikke led og knogler. 15. minutters svømning giver det samme som 1 times løbetræning
  • Svømmetræning benyttes til hunde som ønskes i bedre form, f.eks. jagt-, konkurrence-, agility- og udstillingshunde
  • Træning af jagthunde i vinterperioden (vandapportering)
  • Vandtilvænning under trygge forhold  bl.a. hvis der er problemstilling omkring vandapportering
  • God motionsform for overvægtige hunde med henblik på vægttab
  • Svømmetræning giver gigtplagede og gamle hunde større velvære ved at holde dem i gang på en skånsom måde. Dette kan nedsætte brugen af smertestillende medikamenter til hundene og give skånsom vedligeholdelse af bevægelsesapparatet.
 
DOXX Hundecenter . Uhre Skovvej 6 . DK-6064 Jordrup . Tlf. 75 55 61 45 . Mobil 50 55 21 31 . info@doxx.dk . Copyright 2009